Slående eksempler på fredskabelse i gammel og ny testamente – og på barnlig forståelse Hør teksten i kirken eller på Zoom d. 15. juni!
Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. Din godhed og troskab skal altid beskytte mig. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid. Salmernes’ Bog 16:1; 40:12; 121:9
Har vi ikke alle den same fader? Er det ikke den samme Gud, der har skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hinanden og bryder vore fædres pagt? Malakias’ Bog 2:10
Herren skal vise os sine veje, han skal skifte ret mellem talrige folk. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.
Mikas Bog 4:2, 3
Jesus…kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget; Matthæus-Evangeliet 18:2. 3
Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Lukas-Evangeliet 6:37
GUD. Den store JEG ER; den alvidende, alseende, alvirkende, alvise, alkærlige og evige; Gud, menneskets guddommelige Princip, og mennesket i Guds lignelse er uadskillelige, harmoniske og evige.
Det ”guddommelige øre” er ikke nogen hørenerve. Det er det alhørende og alvidende Sind, som altid kender hvert menneskeligt behov, og som vil dække det.
Man bør fuldt ud forstå, at alle mennesker har ét Sind, én Gud og Fader, ét Liv, Sandhed og Kærlighed. Menneske-slægten vil blive fuldkommen, i samme forhold som dette faktum viser sig, krig vil ophøre, og menneskets sande broderskab vil blive oprettet.
Villighed til at blive som et lille barn og til at forlade det gamle for det nye gør tanken modtageligt for det højere begreb. Glæde over at forlade de falske milepæle og fryd ved at se dem forsvinde – en sådan indstilling bidrager til at fremskynde den endelige harmoni.
Videnskab og Helse s. 587, 336, 7, 467, 323