Adam – eller Kristus?
Hør teksten i kirken eller på Zoom d. 9.11.!
Det, som var fra begyndelsen,…: livets ord – forkynder vi også for jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Johannes’ 1. Brev 1:1-5
Gud skabte mennesket i sit billede; og Gud velsignede dem. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så hvor godt det var.
1. Mosebog 1:27, 28, 31
Herrens velsignelse, den gør rig, og han føjer ikke smerte til.
…sådan når den grundløse forbandelse ikke frem.
Ordsprogenes Bog 10:22; 26:2
Det uendelige har ingen begyndelse. Der findes kun én Skaber og én skabelse. Denne skabelse består i udfoldelsen af åndelige ideer og deres identiteter, som omsluttes af det uendelige Sind og for evigt genspejles.
Fra Kærlighed og fra lyset og harmoni-en, som er Åndens bolig, kan kun komme genspejlinger af det gode. Menneskets harmoni og udødelighed er intakte.
…en kilde brød frem af jorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor. Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben. Af det ribben byggede han en kvinde: "Slangen forledte mig".
…jord er du, og du vender tilbage til jorden,
1. Mosebog 2:6, 7, 21; 3:19
Ånden selv vidner med vores ånd om, at vi er Guds børn.
Det betyder, at det ikke er kødelige børn, der er Guds børn.
Romerbrevet 8:16; 9:8
Den guddommelige natur blev bedst udtrykt i Kristus Jesus, som lod den sandere genspejling af Gud skinne på de dødelige og løftede deres liv højere end deres fattige tanke-forbilleder tillod – tanker, der fremstillede mennesket som faldent, sygt, syndigt og døende. Den Kristuslignende forståelse af videnskabelig væren og guddommelig helbreden omfatter et fuldkomment Princip og idé – fuldkommen Gud og fuldkomment menneske – som grundlag for tanke og demonstration. Videnskab og Helse, s. 502, 280, 521, 259